Min personlige baggrund

Inge Kellermann

Jeg er født og opvokset i Nordjylland, hvor jeg i sin tid læste historie på Aalborg Universitet. Siden har jeg gennemført den 1-årige voksenunderviseruddannelse på Aalborg Seminarium og har i en årrække arbejdet med voksenuddannelse både som konsulent, underviser og leder.

Jeg blev for nogle år siden uddannet som FDZ zoneterapeut og urteterapi på henholdsvis Vendsyssel Helseskole og Urteskolen i Århus og er RAB-registreret (Registreret Alternativ Behandler) indenfor både zoneterapi og urteterapi.

Udover forfatterskabet beskæftiger jeg mig med rådgivning af kræftpatienter, undervisning af kommende alternative behandlere og holder foredrag om kræft og livsstil og medicinsk cannabis.