Min personlige baggrund

Oprindeligt kommer jeg fra Nordjylland, hvor jeg i sin tid læste historie på Aalborg Universitet. Siden har jeg gennemført den 1-årige voksenunderviseruddannelse på Aalborg Seminarium og har i en årrække arbejdet med voksenuddannelse både som konsulent, underviser og leder.

Jeg blev for nogle år siden uddannet som FDZ zoneterapeut og urteterapi på henholdsvis Vendsyssel Helseskole og Urteskolen i Århus og er RAB-registreret (Registreret Alternativ Behandler) indenfor både zoneterapi og urteterapi. I dag arbejder jeg som zoneterapeut på en virksomhed for Falck Healthcare.

Efter udgivelsen af bøgerne Når Diagnosen er kræft. En selvhjælpsbog for kræftpatienter og deres pårørende i 2013 og De bedste råd, når diagnosen er kræft i 2014 har jeg derudover fortrinsvis beskæftiget mig med rådgivning af kræftpatienter, undervisning og foredrag om kræft og de muligheder, man selv har for at forbedre prognosen.

 

 

 

 





Helsemail.dk
v/ Inge Kellermann


Helsemail.dk v/Inge Kellermann • Kærgårdsvej 15 • 9760 Vrå • CVR: 2663 8348